Sundhed

Sikkert og tophygiejnisk arbejdsmiljø på hospitalerne

Et effektivt ventilationssystem er et af de vigtigste redskaber til at sikre sterile miljøer som operationsstuer og andre kritiske rum på landets hospitaler. Dertil er korrekt energistyring med til at sikre besparelser ikke kun på landets hospitaler, men for den farmaceutiske industri i det hele taget, hvor der i dag er et stort energiforbrug fordelt på ventilation, opvarmning og køling af luft. Hos JS ventilation indarbejder vi en optimeret energistyring i samtlige løsninger og ventilationsanlæg til sundhedssektoren, så I kan opnå både økonomiske og klimamæssige fordele i et samarbejde med os.

Operationsstuer med maksimal tryghed

Når det kommer til at sikre sterile miljøer mod bakterier og partikler, kan effekten af et effektivt ventilationssystem ikke overvurderes. Ventilationsanlæg til sundhedssektoren bidrager for eksempel til at forebygge, at der sker infektioner under operative indgreb, hvor det er uhyre vigtigt, at man får en systemløsning, der er designet korrekt. Hos JS ventilation har vi årevis af erfaring med arbejde inden for denne sektor, og I er derfor garanteret en samarbejdspartner, der har forstand på at arbejde effektivt inden for de høje kvalitetskrav, der kendetegner denne sektor. Vi leverer ventilationsanlæg til sundhedsfaciliteter på både Sjælland, Jylland og Fyn.

Laboratorier, der beskytter de ansatte

I laboratorier er det primære fokus at beskytte de ansatte mod eventuelt skadelige påvirkninger fra det, de arbejder med. En af de vigtigste elementer til at opnå dette er procesventilaltion som stinkskabe, sikkerhedskabinetter og punkudsugning, hvilket vi hos JS ventilation har stor erfaring med at inkorporere, når vi bygger ventilationsanlæg til sundhedssektoren.

Dertil er det vigtigt, at trykforholdet mellem lokalerne er korrekt designet og indreguleret for at forhindre, at der sker spredning af eventuelt skadelige stoffer og bakterier. Vi forsyner også vores systemer med alarmer, der giver både et lys- og lydsignal, hvis de fastlagte grænseværdier overskrides – eller ved driftsforstyrrelser i øvrigt. Hos JS ventilation mener vi, at det er de små, men uhyre vigtige ekstraelementer, der garanterer sikkerhed i arbejdsmiljøet.

Vælg den rette samarbejdspartner

Der er af gode grunde ekstremt høje krav til hygiejneforholdene i sundhedssektoren. Med JS ventilation får I en samarbejdspartner, der kender til de rette procedurer og regler for kvalitet, så I er garanteret den bedst tænkelig løsning til netop jeres sundhedsfacilitet. I er derfor mere end velkomne til at kontakte os med henblik på at lære mere om, hvordan vi skaber de bedste ventilationsanlæg til jeres del af sundhedssektoren og modtage et uforpligtende tilbud. Vi ser frem til at høre fra jer.